Danmarks Oldtid

permanent exhibition

in short

Nationalmuseets oldtidsudstilling fortæller om Danmarks forhistorie fra 12500 f.kr. til 1050 e.kr. Fra de første specialiserede rensdyrjægere, der kom til landet for mere end 14.000 år siden, til vikingetidens mægtige borganlæg og imponerende kongsgårde, der på overgangen til historisk tid for omkring 1000 år siden indvarslede nye tider i Danmark.
The Sun Chariot
© Nationalmuseet

Visitor entrance

Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10
DK-1471 Copenhagen
Denmark 

Detailed information about the museum on euromuse.net

Nationalmuseet

in detail

Med udblik og indblik sættes den danske oldtid ind i en større sammenhæng. Der bliver set ud over landets grænser, de store linjer bliver ridset op og det forklares hvad der gør den danske oldtid speciel.

I udstillingen kan du bl.a. se en række highlights såsom den gyldne ravbjørn, det fint ornamenterede lerkar fra Skarpsalling, Solvognen, Egtvedpigen, Hjortspringbåden, Gundestrupkedlen, kopierne af guldhornene, gravene fra Himlingøje og sølvbægeret fra Jelling. For blot at nævne nogle få!

Nationalmuseets samling af oldsager er en af de ældste i Europa. Grundlagt allerede i 1807, da kong Frederik d. 6 (1768-1839) nedsatte en oldsagskommission. I næsten lige så lang tid har formidling og udstilling af oldtiden været et af museets kerneområder. Lige siden den geniale museumsmand, arkæologen Christian Jürgensen Thomsen i 1816 overtog ansvaret for samlingen.

Det var også Christian Jürgensen Thomsen, som i 1830érne inddelte oldtiden i en stenalder, en bronzealder og en jernalder. Siden da har man verden over anvendt denne inddeling, som er grundlaget for al arkæologisk forskning. I Nationalmuseets oldtidsudstilling introduceres Thomsen og hans teori, inden man begynder rejsen gennem Danmarks oldtid.

Nationalmuseets nye udstilling om Danmarks oldtid er designet af det anerkendte danske arkitektfirma schmidt hammer lassen, hvor lyset – også dagslys – bliver brugt til at skabe stemninger, så sanserne udfordres. Takket være en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, kan Nationalmuseet byde velkommen til en spændende og lærerig rejse gennem oldtiden.
Admission
Free admission
The exhibition venue on google maps:

keywords

Opening Times

Sun
10:00 - 17:00
Mon
-
Tue
10:00 - 17:00
Wed
10:00 - 17:00
Thu
10:00 - 17:00
Fri
10:00 - 17:00
Sat
10:00 - 17:00
Closed: 24.12, 25.12 & 31.12.

euromuse.net - The exhibition portal for Europe